INTUITION
- tema for maj 2022
Jo mere du lader dig guide af din intuition, jo sundere, gladere og mere succesfuld er du
Intuition er evnen til at hente viden og visdom indefra
Alle har en intuition. Det er en del af det at være menneske. Spørgsmålet er, i hvor høj grad du kan mærke din intuition, og hvor meget du lader dig guide af den i dit liv.
Tvivl, bekymring, handlingslammelse, udmattelse, depression, angst, smerter osv. er alt sammen tegn på, at du enten ikke kan mærke din intuition, eller at du ikke følger den.
Intuition er altafgørende for at kunne leve et liv i frihed, i flow. Om det så handler om frihed i din krop i form af sundhed, energi og velvære, eller det handler om frihed i din hverdag og dit arbejdsliv.
Hvis du fx ønsker at helbrede dig selv for kroniske smerter og lidelser, må du have kontakt til din intuition. Du er nødt til at kunne mærke dig selv. Det er derfra du mærker, hvilke forandringer du skal foretage dig for at genoprette balancen.
Hvis du ønsker frihed i dit liv generelt, må du bruge din intuition til at guide dig derhen.
Intuition er altafgørende, når vi skal træffe beslutninger og skabe det liv og den succes, som vi drømmer om.
Vi kan ikke trække på intellekt, vaner og tidligere erfaringer, når vi ønsker at skabe noget helt nyt. Der er intuitionen din allerbedste vejviser.
For mig er intuition et helt konkret værktøj, og når jeg mærker min intuition, så er det lige så håndfast, som når jeg fornemmer fysiske ting omkring mig. Sådan har jeg ikke altid haft det. Det er noget, jeg har trænet mig til - og det er noget alle kan træne sig til, for vi er alle født med evnen.
Intuition er mit allervigtigste redskab til at holde min krop og mit sind sundt. Det er mit vigtigste redskab til at træffe beslutninger i min virksomhed og liv generelt. Det er via min intuition, jeg vælger mennesker og samarbejdspartnere. Og så er min intuition virkelig vigtig i mit arbejde, når jeg hjælper mine klienter til at opnå de resultater, som de ønsker sig.
Derfor er intuition temaet for maj måned.
Igennem maj måned får du viden og helt konkrete redskaber til at styrke din intuition. Du vil samtidig være i det energimæssige felt af flow, som jeg sætter intentionen for, og som alle, der er medlem af klubben, er med til at styrke via synergieffekt.
Du har allerede AL den viden, du har brug for lige nu. Den ligger inden i dig. I maj måned vil jeg lære dig, hvordan du kan få adgang til denne viden og visdom, så du med klarhed, vished og tillid kan bevæge dig i livet.